Om huset
Huset er et klassisk svensk typesommerhus bygget i midten af 70'erne.
Det er i træ, lidt over 50 kvm, men velfungerende og optimalt udnyttet. Huset ligger på en 1.300 kvm stor grund for enden af en lukket vej og med den ene langside vestvendt ud mod markerne. Placeringen og grunden er meget privat og med den mest fantastiske aftenssol.
Huset består af et køkken-alrum, to små værelser og et forholdsvis rummeligt bad og toilet, samt entré. I det ene værelse er en dobbeltseng (og ikke meget andet). I det andet værelse er en køjeseng. Der er således fire sovepladser i huset (+ 2-4 i annekset).
Forhaven
Foran huset, og sydvendt, ligger den store åbne forhave. I haven er der et gyngestativ. legehus og en gammel karusel. Foran huset er en stenterrasse som er delvist overdækket, samt en sti med roser og lavendler.
Baghaven
Bag huset er en lukket baghave. Baghaven har en overdækket træterrasse samt et rummeligt annex til gæster eller større børn.
Baghaven er meget frodig og indeholder bede med stauder og roser. Haven er lukket af, da der er mange rådyr og andet vildt i i området. Et problem for planterne, men smukt selskab.
Billedet med bænken, på forsiden af hjemmesiden, er fra baghaven.
Stuen
Stuen vender mod syd og har med sine store vinduer et dejligt udsyn til forhaven og markerne. Mod haven er to sofa'er og mod køkkenet et spisebord, med plads til otte personer. En kraftig konvektionsbrændeovn står centralt placeret i stuen.
Bad
Husets oprindelige badeværelse er udvidet, så man i dag har et rummeligt bad og toilet med brusekabine, vaskemaskine, tørretumbler og gode udluftningsmuligheder.
Køkken
Køkkenet er simpelt men funktionelt. Det er udstyret med opvaskemaskine og der er direkte adgang, via todelt dør, til baghaven og dennes træterrasse, hvor der står en stor Weber gasgrill.
Fakta og faciliteter
Lille motorjolle følger med
Med den lille 4,4 fod motorjolle, åbnes for badning og udflugter i Bøgestrømmen